Sådan samarbejder du med hjernen
4 holdninger afgør, hvor hurtig din udvikling bliver
Hjernens funktion bestemmer
Det er i sidste ende den måde hjernen fungerer på, der afgør, om du forløser dit fulde mentale og tekniske potentiale.
Jo bedre du bliver til at samarbejde med hjernen, jo hurtigere vil du udvikle, ikke bare din mentale styrke, men også dine tekniske kompetencer.
Sådan samarbejder du med hjernen
Du etablerer dette samarbejde ved at indarbejde følgende holdninger, når du træner og spiller golf:
§1 – Alle følelser og kropsreaktioner er gode
Følelser påvirker den måde, jeg slår til golfbolden. Kun ved at være bevidst om det jeg ser, hører, mærker, tænker og føler, kan jeg lære at slå det slag, jeg beslutter mig for. De dårligste følelser er de bedste.
§2 – Træning gør mester
Når jeg træner, bliver jeg bedre. Slår jeg ikke det slag, jeg har besluttet mig for, er det et udtryk for, at der er noget, jeg endnu ikke har lært. Træner jeg det, jeg ikke mestrer, vil jeg lære, at slå det slag, jeg beslutter mig for.
§3 – Jeg kan ikke lave fejl
Alle slag giver mig mulighed for at lære noget og forbedre mit spil. Jeg kan, hvad jeg har lært. Det jeg ikke kan, er blot noget, jeg ikke har lært endnu.
§4 – Den måde jeg slår til bolden, er mit ansvar
Det er ikke vejret, vinden, køllens eller mine medspilleres ansvar, hvordan jeg slår til golfbolden – det er mit. Kun ved at have denne holdning kan jeg finde frem til de dele af mit spil, jeg endnu ikke mestrer.
Hurtigere udvikling
Jeg kalder ovenstående 4 holdninger for Grundloven, fordi de er vigtige. Uden dem ingen samarbejde med hjernen.
Indarbejder du disse holdninger, vil du opleve en hurtigere udvikling, end du tidligere har oplevet.
Vil du vide, hvordan du kommer i gang med at samarbejde med hjernen og sætter turbo på din udvikling, så kontakt mig for en snak.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!